Kunden: Postmodern Bluesband

Opgaven: Logo og visuel identitet, plakat, postkort, rollup, pressemateriale, facebookside og video

Briefing: Postmodern Bluesband er et Silkeborgband, der “spiller rytmisk, fodvippende, dansevenlig, postmodern blues”. Bandet var lidt trætte af, at deres navn blev skrevet på 100 forskellige måder, alt efter hvor de spillede. De ønskede også selv at styre markedsføringen af deres band, bestemme hvilke billeder der skulle bruges til plakater osv. samt have styr på det pressematerialet, der skal sendes rundt. Og så ville de gerne have en facebookside.

Opgaveløsning: For at løse problemet med navnet, designede Grafikkeriet et logo til dem.
Ordet ’postmodern’ er, kort fortalt, tolket som et moderne, kritisk opgør bygget på rationalitet, hvilket er en modsætning til ordet ’bluesband’, der er meget følelsesladet. Derfor er der brugt 2 fonte i logoet, der er hinandens modsætninger. Den ikoniske blueshat er bindeleddet og skaber genkendelse, hatten kan også bruges som et grafisk element.

Fotograf Appaz Photography har taget fotos, hvor de blå/violette farvetoner er de dominerende, og Grafikkeriet har tilføjet en topkant på billedet, der skal skabe lidt luft og lethed i helheden.

Nedenfor ser du de forskellige dele Grafikkeriet har lavet.

Previous
Previous

ZOLO

Next
Next

Motion Graphic